
OM LIMABLAKE
AF FOTOGRAF NICKIE-THERESE FLYGER
LimaBlake har dybe rødder i mine egne erfaringer med det at blive mor til min lille datter, Lima Blake. Jeg har som fotograf altid bevæget mig på kanten af kunst og mode. Og mine graviditets & mor/barn portrætteringer, samt mine portrætter af børn, er derfor også en blanding af netop det - kunst og mode.
Jeg er uddannet inden for sprog samt film- og medievidenskab fra Københavns universitet, men har levet af at fotografere siden 2008. Mine fotografier har af flere omgange været udstillet på både solo og fælles udstillinger - blandt andet i forbindelse med Copenhagen Fashion Week. Jeg har baggrund i både fotokunst, kommerciel og editoriel mode, hvorfra jeg trækker min inspiration i mine portrætter.
Min fotografiske stil er æstetisk, enkel, nordisk, stilren og med et strejf af et ben i kunstens verden.
Jeg arbejder meget i sort/hvid da jeg føler det, i denne genre, giver portrættet en dybde og en tidløs, smuk elegance.
Jeg fotograferer fra stort, lyst, professionelt fotostudie i Herlev.
Velkommen til.
Nickie-Therese og Lima Blake.